OM GODSBANEN

Kulturproduktionscenter Godsbanen åbnede i marts 2012 i den gamle godsbanegård i Skovgaardsgade. Her kan alle byens borgere styrke og udvikle sine kulturelle kompetencer uanset hvilket niveau man befinder sig på, og her er faciliteter til alle aspekter af kulturproduktion – fra spirende idé til færdigt produkt. Faciliteterne: Godsbanens 10.500 m² er et overflødighedshorn af muligheder: Veludstyrede værksteder, indendørs produktionslokaler, grupperum, udstillingsrum, mødelokaler, black boxe (scene/produktionsrum), øvelokaler, store fællesarealer, 1.300 m² Rå Hal, der kan bruges til større arrangementer mv. Desuden har Godsbanen har konferencefaciliteter, en mini-biograf, en stor foyer med mange arrangementsmuligheder og ikke mindst spændende arkitektur og 10 lejligheder, der bruges af Godsbanens besøgende kunstnere, artists in residence og lign.

Institut for (X)

Syd for de ombyggede og renoverede godsbanebygninger arbejder Institut for (X) i gamle DSB-bygninger. Institut for (X) er en dynamisk klynge af alternative iværksætter- og kulturprojekter, som er mere frit organiseret, og som giver hele området farve og kant.

Organisation

Godsbanens drift og rammer varetages af to organisationer, der har som erklæret mål at fremstå som én.(DSIG) er en selvstændig fond med egen bestyrelse. De står for aktiviteter, netværk, kommunikation, lokaleudlejning, projektpladser og Åbne Scene. Har til opgave at understøtte Godsbanen som arbejdssted for udviklingen af kulturelle kompetencer. Håndterer branding og profilering af Godsbanen og arbejder med brugerudvikling, så Godsbanens tilbud bliver synlige og tilgængelige for flest mulige brugere.

Bygningerne

Godsbanen er ombygget af Aarhus Kommune med støtte fra Realdania. Entreprisen blev udliciteret og vundet af totalentreprenør Hans Ulrik Jensen A/S, arkitekterne 3XN, Exners tegnestue, NORD arkitekter og ingeniørfirmaet Søren Jensen. Godsbanen blev oprindeligt grundlagt I 1923, og var indtil år 2000 knudepunkt for godstogstrafikken i Jylland. Det er det største bevarede godsbaneanlæg i Danmark. Allerede i 1890erne blev det således foreslået at flytte godsbanegården ud på Mølleengen fra dens hidtidige placering i tilknytning til selve Aarhus Banegård. Planerne for omplaceringen nåede i både 1896 og 1898 helt ind i byplanerne, men der skulle altså gå hele 27 år, inden planerne blev ført ud i virkeligheden. Projektet var nemlig meget bekosteligt, og det afstedkom derfor en langvarig og tilbagevendende debat i både Byrådet og i Rigsdagen, der tøvede med at give statslige bevillinger.